xxx

Foredrag/kunstrejser

Har gennem mere end 25 år holdt foredrag om kunst og kunsthistoriske emner – fx :

Renæssancekunst i Firenze, Michelangelo, spansk guldaldermaleri fra Greco til Goya,

Mexicansk murmaleri i det 20. årh., José Clemente Orozco, Paul Gernes.

Siden 2002 arrangeret kunstrejser med forudgående foredragsaftener i Galleri 46: Firenze, Madrid/Toledo, Rom og Venezia/Veneto-regionen.

---------------------------------------------------

Forårstur til Amsterdam

27. april – 1. maj

27. april

8.30 afrejse med bus fra Holsted (vi samler evt. andre deltagere op i Vejen). Sidst på eftermiddagen ankomst til Amsterdam, hvor vi indkvarteres på centralt beliggende hotel. Vi kan nå en lille rundtur langs kanalerne – bl.a. den fornemme Herengracht - inden aftensmaden, som vil være bestilt i forvejen.

Det er så viseligt indrettet, at alle museer, vi skal besøge ligger stort set samme sted – på den såkaldte Museumplein, så vi kan nemt komme der til hver dag.

28. april

Afgang 8.45. Dagen starter på det store Rijksmuseum , der rummer værker af alle de gamle store nederlandske/ hollandske mestre fra 1400 til 1600-tallet. Mest berømt er Rembrandts ”Nattevagten”, der nok er et studie værd. Men der er så meget andet, Hieronymus Bosch,  Adriaen Brouwer, Frans Hals, Jan Steen, Johannes Vermeer – sidstnævnte bl.a. med ”pigen med perleøreringen”. Vi må vælge ud, og ile forbi andet.

Besøget her vil vare hele formiddagen. Derefter middagspause et par timer. Eftermiddagen vil byde på en tur langs Amstel-floden med de mange fine huse fra byens storhedstid samt de typiske træbroer. Vores mål er Rembrandtshuis, altså malerens hus i centrum lige ved Waterlooplein. Her kan man se, hvor Rembrandt levede og arbejdede en årrække – og ikke mindst kan man se et udsnit af hans fremragende grafiske arbejder – Rembrandt var en af verdens største grafikere nogensinde. Efter besøget her (der lukkes kl. 17) er resten af dagen til fri disposition.

29. april

Vi starter kl. 10.00 på van Gogh museet. Så vidt muligt vil vi ordne billetkøb hjemmefra. Her er samlet en meget væsentlig del af van Goghs produktion – over 200 malerier og 600 tegninger. Og de er her, en lang række af de velkendte van Gogh motiver. Besøget her varer godt og vel et par timer.

Efter frokost vil vi kl. 14 tage med vores bus mod den store blomsterpark Keukenhof, syd for Haarlem. Det er højsæson for tulipaner og andre løgplanter og området mellem Haarlem og Nordwijk er det mest blomstrende.

Efter besøget her vil vi køre hjem over Haarlem, hvor vi vil gøre holdt og muligvis indtage vores aftensmad.

30. april

Så er det blevet tid til at se på mere moderne kunst. Stedelijk Museet har været under ombygning i flere år, men skulle være i det mindste delvis åbent i foråret 2011. Samlingen er meget stor, så også her må vi vælge ud – men bl.a. skal vi se eksempler på den såkaldte konstruktivisme fornemt repræsenteret af russeren Malevich og den berømte hollandske gruppe ”de Stijl”, hvis mest kendte kunstner er maleren Piet Mondrian. Men her er også fx Matisse, Picasso,COBRA-kunst, amerikansk pop-art (Warhol m.m.)samt helt nye kunstnere og kunstretninger. Museet åbner kl. 10, så igen vil formiddagen være beslaglagt. Til gengæld vil eftermiddagen være til fri disposition – evt. til shopping i de såkaldte 9 gader, en kanalrundfart (kan anbefales) eller bare til en slentretur langs kanalerne.

Vi mødes igen ved hotellet kl. 18.30. Vi spadserer en lille tur med en indlagt drink undervejs og ender med at spise sammen på restaurant, hvor der er bestilt bord i forvejen.

1. maj

Så går det atter hjemad. Afgang kl. 10 – forventet hjemkomst kl. 17 – 18.

 

Rejseguide: Jørgen Steinicke, tlf.: 50952157, e-mail: steinbejer@hotmail.com

Sydjysk Kunstforening: Formand Ruth Hansen, tlf.: 75392080, e-mail: ruthogniels@dlgtele.dk